Hvad kan vi gøre ved det?

by anneogjulie

Konsekvenserne & løsningen

 

Hvis curlinggenerationen aldrig stopper og der bliver ved med at komme flere og flere curlingbørn, vil der være påbegyndt en ond cirkel. For de børn der er blevet opdraget som curlingbørn vil tro at det er sådan man skal opdrage sine børn. Så de vil gøre det samme, forkæle deres børn.  Deres børn vil så vokse op og gøre præcis det samme. Hele vores samfund vil så bestå af curlingbørn, børn som er meget optagede af dem selv. Samfundet kommer til at handle om individer i stedet for et samfund. Det kan slet ikke fungere, vi vil få en skat på 200 % fordi at folk vil misbruge alle de offentlige gratis ydelser, fordi de tror at de er til stede for deres egen skyld. Der kommer ikke til at være nogen arbejdspladser der fungerer, fordi hvis de ansatte er utilfredse med noget, så tror de at de bare kan skride, uden at det har konsekvenser. Men det har det selvfølgelig, alle upopulære valg har konsekvenser. Men det har curlingbørn aldrig fået af vide, eller oplevet selv.

For hele verden kan denne her generation betyde at udviklingen vil gå i stå. De ansatte og dem der skal bære verden videre vil ikke være vant til selv at tage et ansvar og de vil slet ikke kunne håndtere en hård hverdag.

Vi går store problemer i møde, som der snart skal tages stilling til. Her snakker jeg for eksempel om klimaproblemerne. Det er curlinggenerationens børn der skal tage sig af de her problemer og finde en løsning inden det er for sent, og hvis de her mennesker ikke engang kan fungere på en arbejdsplads, er chancen for at de kan finde en læsning på klimaproblemerne meget små.

Vi har først og fremmest brug for at lære vores børn at fungere i et fællesskab, for vi er trods alt intet alene i forhold til et stort og velfungerende samfund. Forældrene har brug for at tage stilling til om de har tiden og midlerne til at få børn, for det er trods alt et stort ansvar og arbejde. Udover det skal forældrene ikke være så bange for at opdrage deres børn, de kan trods ikke forvente at der er nogen andre der gør det. Men curlinggenerationen er trods alt ved at være yt, og bowlinggenerationen er ved at komme frem, hvilket kan være en stor fordel.

Advertisements