Hvem er typisk med i denne generation?

Indholdet af generationen

 

VI har prøvet at undersøge om det hyppigst er mor eller far der er curlingforælder. Ifølge Keld Stattau, Rektor på Stavnsholtskolen, er det mest fædre der ses som tydelige curlingfædre. De kører barnet i skole, bærer barnets skoletaske helt ind i klassen, hvor de lægger madpakken i køleskabet, og barnet skal ikke løfte en finger selv. I Børnehaven mener Hanne Bendi Jespersen dog at det er mødrene der er mest tilbøjelige til at give efter for barnets ønsker. Her er det oftest sådan at faderen tør sige mere til barnet, tør opdrage mere end moderen der er meget behagesyg.

Vi tror at der nok er omtrent lige så mange drenge som piger, der er curlingbørn. Men de reagerer dog ikke helt ens på den manglende opdragelse. Drenge bliver tit mere uregerlige og vilde. Netop nu kører der den her debat med at rigtig mange børn har ADHD. Men det er slet ikke sikkert. De kan også bare være curlingbørn. De spæner rundt og tror de må alt. De kan finde på at slå de andre børn, eller måske stå på skateboard indenfor. Ting som helt almindelige mennesker aldrig ville gøre, for vi er blevet opdraget til, at det gør man bare ikke! Når pædagogerne så fortæller drengen at det må han altså ikke, kommer forældrene hen til pædagogen og spørger: ”Hvorfor ikke? Hvis det er det han syntes er sjovt?” Og så står pædagogerne helt af.

Piger kan derimod blive mere snobbede. De lukker sig lidt inde i sig selv, og er asociale. De veninder som de så har, forventer de meget af. Det er typisk disse piger som bliver ”leder” af en klike, de andre piger ser op til hende fordi hun har alt, og hun må alt. Pigen føler sig så populær og derfor glad, og det lægger forældrene mærke til, og det ser de som et tegn til at fortsætte med at forkæle pigen.

På skoler og i børnehaver ses der tydeligt at forældre til enebørn oftere bliver curlingforældre, end forældre til flere børn. Dette kan skyldes at der kun er ét barn at holde øje med, ét barn som får forældrenes fulde opmærksomhed hele tiden.

Hvorvidt forældrene er skilt eller ej kan også være en afgørende faktor. Skilte forældre vil som regel gøre alt for at undgå at barnet siger ”jeg vil hellere være hos mor” eller ”jeg vil helst sove hos far”. De vil begge gerne være den gode forælder, så de giver barnet alt de kan drømme om, og mere til. Det er deres værste mareridt at barnet skulle foretrække den anden forælder, og det kan de fleste børn godt gennemskue relativt hurtigt. Hvis der er noget som den ene forælder nægter barnet kan barnet bare sige: ”Jamen, for mor må jeg godt…” også får de det de ville have med det samme. Specielt disse børn har ingen grænser, for de har muligheden for at bestemme deres egne grænser. De fleste børn vil nok, derfor, foretrække ingen grænser.

Reklamer